Overordnet plan for håndtering/afledning af vand

Bilag til punkt 7 – Overordnet plan for håndtering/afledning af vand på Lodbjerghede

Som omtalt i flere nyhedsbreve, så har bestyrelsen søgt konsulentbistand hos WSP (den tidligere rådgivningsdel af Hede Danmark).

Vi har modtaget en analyse af vores udfordringer på baggrund af dels en besigtigelse af området på et tidspunkt, hvor det havde regnet meget og dels på baggrund af diverse kortmaterialer som WSP har adgang til.

Analysen peger på 5 konkrete områder, hvor der er behov for at gribe ind og det kan ikke udelukkes at der kommer flere til.

Heldigvis er alle områder ikke lige ramte og heldigvis er alle områder ikke lige dyre at løse.

Vi har valgt at lave en plan, hvor vi starter med det værst ramte område, nemlig afvanding af området omkring Toves Andedam (Risbjergvej). Her er der i dag ikke afløb fra fællesområderne – kun grøfter og overfladebassiner – som ikke var store nok til at håndtere vandmængderne som de var i vinter.

Dette er estimeret til ca. 250.000 kr. + moms.

Vores økonomi tillader ikke at vi løser alle udfordringerne på en gang.

Over de næste 3 år vil vi løse de andre områder, men selvfølgelig holde øje med hvor problemerne er værst og om der dukker andre områder op, som kræver nye indgreb.

Bestyrelsen ønsker at generalforsamlingen godkender denne trinvise løsning af vores udfordringer.

/bestyrelsen