Bestyrelsen vil gerne invitere store og små til en hyggelig arbejdsdag
Lørdag d. 30/5 2026 kl. 9.00
Vi mødes på legepladsen v/Birkealle, hvor vi begynder med et rundstykke inden vi fordeler os ud på de forskellige opgaver.
Medbring venligst selv kaffe, kop, kniv og service til senere brug (tallerkener, bestik, evt. glas).
Der er mulighed for at få lidt frugt og noget at drikke med sig ud i området
Vi mødes igen ved teltet kl. 14.00 til fællesspisning (gode pølser, burger, kyllingespyd og salater, dertil vin, vand og øl) og slutter senest kl. 17, hvor teltet tages ned.
Det hele er gratis og forudsætter kun, at I har været med til at yde på dagen og har tilmeldt jer bindende inden fristens udløb. Dette er selvfølgelig i forhold til indkøb.
Tilmelding af børn og voksne kan kun ske på mail til: tilmelding@lodbjerghede-gr.dk og senest d. 12. maj. (Skriv venligst hvor mange børn og voksne i kommer og hvad jeres sommerhusadresse er).
Skulle nogen være villige til at påtage sig en hjælpeopgave ifm. dagen, skrives det i tilmeldingen.
Vi har brug for en som vil hente og aflevere toiletvogn i Stauning, folk som vil hjælpe ved grillen og andet ifm. maden, folk som vil hjælpe med teltet både dagen før og når ”festen” slutter.
Vi håber at se rigtig mange til forårets arbejdsdag, hvor der er opgaver til alle. Vi vil senere udsende liste med opgaver.
Og til dem som ikke kan deltage den dag, så kommer der senere en invitation til arbejdsdag i Røjklit havn sammen med kajakklubben med flere.
Med venlig hilsen og på gensyn
Bestyrelsen