Nyhedsbrev arbejdsdag 10. oktober 2020

Lodbjerg Hede Grundejerforening inviterer til

Arbejdsdag lørdag d. 10. oktober 2020 kl. 9.00

Alle grundejere inviteres igen til fælles arbejdsdag på Lodbjerg Hede.

Vi starter som sædvanlig med rundstykker på legepladsen ved Birkealle. Vi har rundstykker med tilbehør – medbring selv kaffe, kop og kniv.

Efter kaffen fordeler vi de opgaver. Foreløbig ser listen således ud:

– læbælter skal plejes

– stier skal plejes (indklippes)

– sti etableres mellem Granalle og Lærkealle (i den nordlige ende). Vil være afmærket.

– sti etableres omkring Tove’s Andedam – evt. med to rastepladser (bord og bænk). Stien vil være afmærket.

– pæle (a la dem på Lodbjerg Hedevej) graves ned mellem sø og Risbjergvej

– praktiske opgaver på legepladserne mm.

Hvis der er nogle af jer, der har forslag til arbejdsopgaver, vil vi gerne vide det inden d. 23. sept. – på bestyrelsesmøde d. 24. sept. aftales endeligt vedr. opgaver.

Igen i år har vi aftale med Svend Jensen og hans maskinpark. Svend er til disposition hele dagen, så har I grene eller småtræer, der skal flises, kan det blive gjort hos jer med jeres egen hjælp.

Arbejdsgrupperne vil få besøg af et servicehold og blive forsynet med vådt og tørt.

Arbejdsdagen slutter af omkring grillen, hvor Erik Dideriksen igen i år er klar med gløder og pølser. Tidspunktet for afslutningen aftales på dagen.

Alle opfordres til at tage bil, trailer, trillebør og relevante arbejdsredskaber med (ørnenæb, buskrydder, sav, skovl, grensaks, pensler, værktøjskasse mm).

Vi håber, vi bliver en god flok – som sædvanlig. Vi afvikler arbejdsdagen efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Venlig hilsen

/ på bestyrelsens vegne, John Larsen, mob. 21692404