Referat fra bestyrelsesmøde 29-11-2024

Punkter:

  •  Evaluering af arbejdsdagen i oktober: En god dag med et pænt fremmøde, hvor mange opgaver blev løst. Med henblik på at ramme bedre vejr og flere grundejere der kan komme, flyttes dagen til den 20.9.25.
  • Afvandingsprojektet– vi har fået 2 tilbud, et fra Holmsland Maskinstation og et Hee Enterprise, som vi arbejder videre med. Vi regner med at der kan sætte et arbejde i gang i starten af januar, hvis vejret er til det.
  •  Grøfter og dræn: Der er godt gang i oprensning af grøfter og spuling af dræn.
  • Veje: Grundejere som er i tvivl om vedligeholdelse af A, B, C veje, kan på foreningens hjemmeside læse om det under fanen ”lokalplan”.
  • Fyrværkeri: Det er ikke tilladt at affyre fyrværkeri i området, og vi kontakter udlejningsbureauerne med henblik på, at de informerer lejerne.

Sommerhusejere opfordres til at hente oplysningsplakaten på foreningens hjemmeside og synliggøre den for lejerne i deres sommerhus.

  • Nabohjælp: Bestyrelsen opfordrer til nabohjælp. Hold øje med husene og udveksl kontaktoplysninger med dine naboer. Kender du ikke naboen, så kontakt politiet, såfremt du opdager noget alarmerende.
  • Regnskab/økonomi: Kommunen fremrykker kontingentopkrævningen til februar, og der skal fremover kun betales én gang om året, da SKAT overtager opkrævningen af grundskyld, og beløbet til kommunen bliver væsentligt mindre. Det betyder, at vi formentlig kan undgå at gøre brug af kassekreditten i forbindelse med udgifter til afvandingsprojektet.
  • Evt: Ingen bemærkninger

 

Relevante informationer til bestyrelsen bør, som øvrige henvendelser, sendes på mail til foreningen eller medlemmer i bestyrelsen.