Nyhedsbrev ultimo september 2023

Vigtigt nyt og reminder om arbejdsdag

 

Vigtigt nyt:  Information om ændring i bestyrelsen

 

Bjarne Tholsgaard har valgt at udtræde af bestyrelsen med den begrundelse, at han ikke synes at arbejdsklimaet fungerer optimalt.

Bjarne har bl.a. markeret at han er uenig i beslutningen om at politianmelde det den øvrige bestyrelse betegnede som hærværk.

Bjarne har ligeledes udtrykt utilfredshed med den øvrige bestyrelses reaktion på andre områder, hvor vi har været uenige.

Bjarne fremlagde på sidste bestyrelsesmøde et ny/revideret tilbud på asfaltering (som det fremgår af referatet). Han er imidlertid ikke enig med den øvrige bestyrelse i, at projektet med asfaltering ikke kan holdes inden for det maksimumbeløb som generalforsamlingen har vedtaget, da han bl.a. mener at de nødvendige nye grøfter og dræn langs en asfalteret Lodjerghedevej skal tages over den almindelige drift og dermed betales af alle.

 

Bestyrelsen beklager at Bjarne har den opfattelse.

Vi synes at vi gennemgik tilbuddet på sidste bestyrelsesmøde sagligt. Vi lagde op til, at vi skulle indhente tilbud på etablering af nødvendige grøfter og dræn i forbindelse med asfalt på Lodbjerg Hede vej. Denne udgift skulle så indgå i en samlet pris, så vi havde den reale pris på asfalt. Desuden er tilbuddet ændret, så indstik på sidevejene er ændret fra 5m til 0,5m. Det bevirker at der opstår nemt huller i gruset på sidevejene. Se både ved Risbjergvej og Lodbejerg hedevej og Røjklitvej. Netop for at få åbenhed og klarhed over prisen, så skulle disse ting være med, så den samlede foreningen ikke står tilbage med en stor ekstra regning.

Med hensyn til politianmeldelsen, så kan vi i foreningen ikke acceptere, at folk udøver selvtægt, derfor er vi nødt til at anmelde det. (iflg Politiets hjemmeside så skal man anmelde hærværk, hvis en gerningsmand ødelægger eller fjerner en ting, der ikke tilhører ham selv.)

Bestyrelsen tager udmeldelsen af bestyrelsen til efterretning.

Iflg. vedtægterne er det bestyrelsens afgørelse om man ønsker at supplere bestyrelsen med en suppleant. Vi har imidlertid valgt indtil videre at fortsætte med en 4-mands bestyrelsen.

 

Efterfølgende har Achim Rasmussen – en af vores interne revisorer – også valgt at trække sig fra posten med den begrundelse at han ikke kan støtte en bestyrelse der vil politianmelde medlemmer og at bestyrelsen, efter hans opfattelse, ikke følger generalforsamlingens beslutning vedr. asfalt.

 

 

Reminder om arbejdsdag

I får også lige en reminder om arbejdsdagen, selv om vi ikke er enige om alt, er vi forhåbentlig stadig enige om at vi ønsker at bevare vores dejlige Lodbjerghede, derfor holder vi 2 gange om året arbejdsdag, hvor vi både udfører praktiske opgaver og får skabt/vedligeholdt nogle sociale relationer

 

Lørdag den 14/10 kl. 9 – vi mødes ved legepladsen Birkealle

 

Vi minder også om at det på arbejdsdagen er muligt, at få træ fliset på matriklen. Husk blot at henvende dig til bestyrelsen forud for dagen og at det er et krav, at man selv er til stede.

 

Se evt. mere om arbejdsdagen her